Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
INDKØBSKURV (0) 0,00 DKK
BILLIG FRAGT - KUN KR. 29,-

(4) Workshop "Klude i Rosenhaven" - Lørdag d. 10/6 kl. 14-16

Varenummer: Klude Rosen1006

Beskrivelse:

Hyggelig workshop i Gerlevparken - lørdag d. 10. juni kl. 14-16
Denne hækle- og strikkeworkshop afholdes i Gerlevparken - en skøn park i landsbyen Gerlev syd for Jægerspris, fuld af historiske roser, Poulsen roser, og Den danske Træsamling. På workshoppen hækler og strikker vi miljøvenlige klude: karklude, gulvklude, håndklæder, servietter og måske hagesmækker mv. og du kan få 2-3 gratis hækle ell. strikkeopskrifter. Alle kan være med, begyndere som erfarne!
Vi sidder ude, under et halvtag - men husk alligevel: tøj efter vejret. Før og efter workshoppen er du naturligvis hjertelig velkommen til at tage en tur i parken - de historiske roser forventes at blomstre på denne tid. Alle er velkomne - og tag gerne eget garn og værktøj med!


OBS: Hvis vejret tillader det, kan det varmt anbefales at komme lidt før, og nyde en madkurv i parken - inden workshoppen!
OBS-OBS: Halvdelen af deltagergebyret donerer jeg til foreningen Gerlevparkens Venner, som frivilligt arbejder med at gøre parken smukkere og smukkere.

Dato og Tilmelding: Lørdag d. 10. juni kl. 14-16. Deltagelse ved tilmelding her på siden.

Sted: "Skuret" i Gerlevparken (lige ved parkeringspladsen og indgangen til parken), Tørslevvej 10B, Gerlev, 3630 Jægerspris.

Sværhedsgrad: Kurset er for alle der kan strikke og hækle – også begyndere.

Udstyr: Du medbringer selv garn og værktøj. Lille udvalg af garn og værktøj kan dog købes ved workshoppen.

Forplejning: Der serveres kaffe/te, kage og frugt.

Antal deltagere: 5-20 personer.

Underviser: Håndarbejdslærer og Tekstilformgiver Marianne Damgaard Porsborg. Spørgsmål på telefon 5217 5702 er velkomne. 

Marianne Damgaard Porsborg

Det med småt...
Alle kurser, workshops og arrangementer skal tilmeldes og betales her på siden, senest 2 hverdage inden start. Shoppens ordrebekræftelse er dit deltagerbevis. Din betaling for kurset hæves først i shoppen på arrangementet eller kursets første dag. Gennemføres kurset ikke på grund af manglende tilmelding, annulleres din tilmelding/ordre og betaling, så det ikke koster dig noget at have været tilmeldt. Ønsker du selv af afmelde din deltagelse, ved annullering af ordren her i shoppen, skal det ske senest 1 uge før arrangementet-, workshoppen- eller kursets første dag - ved angivelse af kursusnavn og dit ordrenummer, på mail: marianne@doggerlanddesign.dk. Afmeldes eller annulleres tilmeldingen (ordren) ikke rettidigt, betragtes tilmeldingen som bindende og betalingen gennemføres som beskrevet.

50,00 DKK

Lager status:
20 stk. på lager.20 stk. på lager.
Varenummer Klude Rosen1006

KONTAKT
Doggerland Design - Thyrasvej 40 - 3630 Jægerspris - Telefon 52 17 57 02 - E-mail info@doggerlanddesign.dk - CVR 25139186
VI TILBYDER
Ingen ekspeditionsgebyr
14 dages returret
Hurtig levering
Godkendt betalingssystem
Kvalitet & moderne design
DankortMobilePay Online
Webshop løsning: Cubit Medialine ApS
Klik her for vores mobilside