Beskrivelse
To opskrifter i een, til strik af Charles baby- og børnesweater i to varianter. Begge modeller strikkes frem og tilbage, nedefra og op. De kan strikkes melange/meleret som på fotos, ved fx at strikke med 1 tråd tynd uldgarn og 1 tråd tynd bomuld. Mulighederne er mange. En god grundopskrift.
Charles I Sweateren er en god model især til de små børn, fordi dens formede bådhals og knaplukning på skuldrene, gør den nem at tage af og på.
Charles II Sweater er omvendt måske mest til børnehave- og skolebørn. Den er også enkel og fin med sine retrillekanter og rullekant i en bred og kradsefri halsudskæring.
Størrelse: 1/2 (1) 2 (3) 4 (6) 8 (10) 12 år
Bredde ca..: 26 (30) 32 (34) 36 (38) 41 (43) 44 cm
Længde ca.: 25 (28) 31 (33) 36 (39) 42 (44) 46 cm
Strikkefasthed: 18 m x 22 p = 10 x 10 cm på pind 4,5 mm (glatstrikning
Anbefalede pinde: 4 og 4,5 mm jumperpinde eller 60 cm rundpind, samt en rundpind 40 cm, 4 mm (Charles II)
Tilbehør til Charles I: 4 eller 6 knapper (skulderlukning)
Garnforbrug: 50-100 (100) 100 (150) 150 (200) 200 (250) 250 gram tynd uldgarn med løbelængde på 185-210m /50g – SAMMEN MED – 100 (100) 150 (150-200) 200 (200-250) 250 (250-300) 300 gram bomuldsgarn med løbelængde på ca. 170m /50g.