Beskrivelse
Dhatanna strikkes nedefra og op, med påsatte stumpeærmer med lille fin balloneffekt. Halsudskæringen er en lidt bred, rundet bådhals. Sweateren er frisk når den strikkes med masser af farver og striber. Brug fx dine garnrester, og leg med farver og strukturer.
Navnet er irsk og betyder farver – et navn jeg syntes var oplagt, da jeg selv strikkede min første Dhatanna i 9 forskellige farver uldgarn. Da den netop strikkes i mange farver, er det oplagt at bruge rester af forskelligt uldgarn, til en rigtig restesweater /Marianne.
Størrelse: S (M) L (XL) 2XL (3XL)
Overvidde ca.: 108 (111) 118 (126) 132 (140) cm
Længde ca.: 47 (50) 53 (56) 59 (62) cm
Strikkefasthed: 17 m x 23-24 p = 10 x 10 cm, glatstrikning på pind 5 mm
Anbefalede pinde: jumperpinde eller rundpind 60 cm, 4,5 og 5 mm – samt rundpind 40-60 cm, 4,5 mm til halskanten (eller 4 mm hvis du vil have halsudskæringen lidt mindre).
Garnforbrug – ensfarvet: ca. 450 (450-500) 500-550 (600) 650-700 (700) 750-800 gram nordisk uldgarn 50g /nøgle, fx Istex Lettlopi (100% islandsk uld) eller Hjelholt Håndværksgarn (mix af Gotlandsk Pelsuld og Falkland Merino). Strikkes i andet garn skal det have en løbelængde på ca. 100m /50g. Hvis du vil strikke Dhatanna med masser af farver og striber, skal du muligvis bruge mere garn end nævnt herover.