Beskrivelse
Enna sweateren til børn, er rummelig og kan bruges som overtøj uden at kradse i halsen. Den strikkes klassisk frem og tilbage, nedefra og op, og du kan lave den i både baby og børnestørrelser. Som voksenmodellen, strikkes børneversionen af Enna Sweater også med firkantet halsudskæring og retrille-mønster.
I opskriften finder du også vejledning til eventuelt at strikke et lille matchende halstørklæde.
Størrelse: 0-1 (2-3) 4-5 (6-7) 8-9 (10-11) 12 år
Overvidde ca.: 60 (68) 76 (80) 84 (90) 94 cm
Længde ca.: 31 (35) 40 (43) 46 (48) 50 cm
Strikkefasthed: 17m x 25p = 10 x 10 cm på pind 4,5-5 mm, målt efter vask
Anbefalede pinde: 4,5-5 mm jumperpinde eller 60 cm rundpind (strik frem og tilbage, samt en rundpind 40-60 cm til halskant, 2-4 maskemarkører og hæklenål 3,5 mm (til de små størrelser.
Tilbehør (størrelse 0-3 år): 2 knapper, ca. 18 mm Ø
Garnforbrug: 200 (250) 250-300 (300) 350 (350-400) 400-450g uldgarn, fx Bio Shetland fra BC Garn (100% økologisk uld), strikket dobbelt. Løbelængde ved dobbelt garn, 250-280m /50g. Vil du strikke Enna for Kids med 1 tråd garn, skal løbelængden være ca. 100m /50g som fx Istex Lettlopi eller Filcolana Peruvian.
Navnet er irsk, og betyder muligvis Bird like – som en fugl, og både navn og modellens snit, minder mig på mange måder om min mor, som både var glad for håndarbejde, sin have – og fugle /Marianne.