Beskrivelse
Strik bløde varme sokker til dit barn, i et mix af almindeligt strømpegarn og en tråd blødt uldgarn. Disse ragsokker sidder ekstra godt på foden, og kan med et ombuk også bruges som Woollies, altså hjemmesko.
Opskriften er lavet til klassisk strik på 5 strømpepinde, også mht formning af hæl og tå. For at få det bedste resultat anbefales det at bruge det anbefalede garn eller tilsvarende.
Skostørrelse: 27/28 (29/30) 31/32 (33/34) 35/36
Anbefalede pinde: Strømpepinde 3,5 og 4 mm
Garnforbrug: Strømpegarn med løbelængde på ca. 210 m/50g: 50 (50) 50 (50) 50-100g – SAMMEN MED – uldgarn (100% uld) med en løbelængde på ca. 175 m/50g: 50 (50) 50 (50) 50-100g.
Anbefalet garn: En tråd almindelig strømpegarn (210m/50g) sammen med en tråd økologisk uldgarn (175m/50g) Semilla Melange (100% GOTS økologisk uld) fra BC Garn